Samtaler med retning, mening og muligheder.

Individuelle forløb

Før og under menopausen føler mange kvinder sig forkerte, uskarpe og frygter at de er ved at miste grebet. I min praksis møder jeg ofte kvinder der fortæller at de ikke kan genkende sig selv. De bider tænderne sammen selvom alarmklokkerne ringer både kropsligt og psykisk. Hvis det er noget du også kan genkende, så træk vejret dybt ned i maven.

Du er ikke alene, og du er bestemt ikke forkert! Du er på vej over i en ny fase af dit liv. Nye følelser, nye tanker er lig med nye leveregler.

Parat til en ny fase i dit liv?

Overgangsalderen er en livsfase, der flytter på det meste. Hormonerne larmer. Hjernen føles lidt tåget. Tankerne kører i ring og identiteten vakler. Bekymringer, uro og en hvirvel vind af modsatrettede følelser og tanker kan bidrage til en følelse af at stå alene. Det er her jeg gør en forskel.

Gennem kognitiv terapi, erfaring og nyeste viden om menopause kigger jeg på de udfordringer du oplever.

Glem alt om jeg “burde, skulle, kunne”! Det er tid til en ny tilgang. Sammen finder vi en vej der virker for dig.

Jeg arbejder med samtaleforløb for kvinder, der står midt i eller før overgangsalderen (også kaldet perimenopausen). Samtalerne er for dig, der blandt andet:

  • Ikke kan kende dig selv

  • Har mistet overblikket, energien eller retningen

  • Oplever tankemylder, nedtrykthed eller hjernetåge

  • Har brug for forståelse og professionel indsigt

  • Søger nye redskaber og strategier

Tid til en ny tilgang til dig selv

Nogle af de strategier som vi bruger til at tackle udfordringer, har vi haft i årevis. Overgangsalderen kalder på nye greb og nye veje at gå. Det er tid til en ny tilgang. Og den finder vi sammen.

Vi bruger ikke tid på hurtige løsninger. Du får redskaber, overblik og øget forståelse for, hvad der sker i kroppen og hovedet. Det handler ikke om at blive en ny version af dig selv. Det handler om at vende tilbage til den du er, med nye styrker og ny selvforståelse.

Priser og vilkår

Individuel samtale
kr. 1.250,- (en session er 50 min., personligt fremmøde eller online )
‍ ‍

Forløb hvor sundhedsforsikring dækker kr. 1.350,- (grundet ekstra administrativt arbejde)

Betaling via MobilePay eller kontant.

Jeg er autoriseret af Dansk Psykolognævn og arbejder derfor i under psykologloven og de Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Samtalerne er fortrolige, og jeg har tavshedspligt.

Har du spørgmål er du velkommen til at send mig en email.

Tilskud via Sygesikringen Danmark
Hvis du er medlem af Sygesikring Danmark kan du få op mod 450 kr. i tilskud. Hvis du har en privat sundhedsforsikring eller en sundhedsforsikring gennem dit arbejde er der mulighed for fuld dækning.

Jeg har ikke ydernummer, hvilket vil sige, at jeg desværre ikke kan tage imod henvisning fra lægen.

Afbudsregler
Afbud skal ske senest kl. 12 dagen før din aftale via telefon eller sms på: 27 74 82 72.

Ved afbud herefter opkræves det fulde beløb. Det skyldes, at jeg med så kort varsel ikke har mulighed for at tilbyde tiden til en anden klient.